VELKOMMEN TIL FORLAGET ZEBRA ApS
Zebra med nye striber
Tegner og Kreativ direktør Morten Ingemann står, sammen med Trykkeri- og Forlagsdirektør Torben Salomon, bag Forlaget Zebra. Til trods for, at Zebra er en ny spiller på markedet har forlaget allerede markeret sig med en anderledes fri og kreativt løssluppen tilgang til forlagsbranchen.
Forlaget Zebra har lagt fra land med ambitiøse udgivelsesplaner. Der er nu fem, flot udstyrede temabøger i reolen, baseret på Morten Ingemanns velkendte og fandenivoldske striber. Aktuel er ’Frække Striber’, som vil tage dig med ind under dynen, hvor alt kan ske… Morten Ingemann leverer her et lystigt portræt af hele familien Danmark bag de nedrullede gardiner. Med over 5.000 tegneseriestriber i kataloget er nye temabøger allerede i trykken.
Zebra er også udkommet med det første puslespil ’Kongerækken’ – et luksuriøst puslespil med hele 1000 brikker. Her skildrer Ingemann på underholdende vis vor tusindårige historie som kongerige og sætter ansigt på samtlige 51 regenter. 2022 er desuden året, hvor Zebra udvider sortimentet til også at omfatte kunstplakater, T-shirts med tryk samt lækre muleposer. Det er håbet, at Morten Ingemanns talrige fans vil tage godt imod alle de nye, spændende tilbud.
Med venlig hilsen
Forlaget Zebra ApS